Dagskort

Salonen åbner klokken 8. Indtil videre: nøgler, sporvogn og sort kaffe i en termokande. Telefonen i lommen. Opslaget nåede stadig frem før kaffen.

Første kop kaffe, åbner SMAT. Tre kladder fra Porto venter allerede, hver i hendes tone. Trykker på godkend. Går tilbage til vinduet.

Dejen har hævet siden klokken tre. Tomater, træ og mennesker, der samler sig. Telefonen ligger et sted under baren. Opslaget sidder bagerst i hans hoved.

En anden har lige slået noget op om pension. Fem slides, præcis den samme metode, som Bartek har vendt i hovedet i månedsvis. Han åbner sin egen kladde i Noter. Tre sætninger, ni rettelser.

Mellem kunderne åbner hun SMAT. Hele ugen er allerede planlagt. Hun godkender onsdag og torsdag. Hun vender tilbage til sin kunde.

Køen er blevet kortere. På skærmen er der en reel fra et pizzeria i Napoli. Kamera over ovnen, flammer og dej i luften. Kuba filmer sit første forsøg. Sletter det andet. Også det tredje.

Kunderne er taget hånd om, opkaldene er besvaret, og i morgen venter endnu en deadline. Om aftenen er Facebook åbent ved skrivebordet. Et tomt felt til et opslag om et fradrag. Tredje forsøg. Hvert af dem lyder som en rudeannonce, ikke som Bartek. Og det får alligevel fire likes.

Efter en hel dag på optagelse er hun hjemme. Åbner SMAT, hvor teksten allerede venter i hendes tone. Skobrand, kollektionsnummer og afslutning. Ændrer ét ord. Publicerer. Resten af aftenen er hendes.

Endelig hjemme efter dagen. Sætter sig med en notesblok og prøver at skrive noget om den nye pizza. Streger ud, skriver, streger ud. To likes på det seneste opslag, begge fra stamkunder. I morgen klokken seks er det dej igen.